Part-whole

Stofområde: Tal og algebra

Matematiske kompetencer: Repræsentation.

Klassetrin: 0.-3.

Part-whole modeller som eleverne kan bruge til at øve sig i talbånd. Hvordan kan man bygge 7 af to mængder? tre mængder? osv.

Modellerne kan bruges til både åbne og lukkede opgaver.

Hvad er fejlen?

Stofområde: Tal og algebra, Geometri og måling.

Matematiske kompetencer: Repræsentation og symbolbehandlingskompetencen.

Klassetrin: 1.-4.

Eleverne skal analysere opgaver, som er regnet forkert, men hvor der kan være tænkt delvist rigtigt. Hvad kan være tænkt rigtigt og hvad kan være gået galt?

Efterfølgende skal eleverne vælge en opgave og regne den, som de mener den skal løses rigtigt.

Opgaverne er tænkt som inspiration til at tale om talforståelse og regnestrategier i forhold til tal og algebra samt måling.

Hvilken en skiller sig ud?

Stofområde: Varierer.

Matematiske kompetencer: Ræsonnements- og tankegangskompetencen, Kommunikationskompetencen.

Klassetrin: 3.-10.

Eleverne skal bruge deres matematiske viden til at argumentere for, hvilken af eksemplerne, der skiller sig ud fra de andre. Det kunne fx være med udsagn som "Den her er den eneste, der har drejesymmetri.".

Efterfølgende skal de udveksle synspunkter og tanker med de andre elever, og til sidst skal de udfordres til at finde forhold ved de eksempler, der mangler, der gør, at de skille sig ud. Den sidste del kræver muligvis noget stand-by-stillads fra læreren.

Matematikdiktat - Centicubefigurer

Stofområde: Placeringer og flytninger, Geometrisk tegning.

Matematiske kompetencer: Kommunikationskompetencen.

Klassetrin: 0.-10.

Forslag til aktiviteter:

  1. Elevene trækker på skift en figur, som de skal forklare til makkeren, og sætter sig med ryggen til hinanden, så de ikke kan se, hvad den anden sidder med i hænderne. uden at makkeren må kunne se. Når begge mener, at de er i mål, sammenlignes tegning og figur.

  2. Lav en lydmur på Padlet. Eleverne trækker i små grupper en figur, og laver stikord til, hvordan den bedst forklares til en tilhører, der ikke kan se figuren. Herefter opretter de et indlæg på en Padlet og indspiller en speak med deres forklaring.

  3. Løbediktat. Kortet med figuren ligger et stykke fra de elever, der skal bygge den. Eleven, der skal forklare, løber frem og tilbage mellem kortet og gruppen, og skal huske mest muligt fra figuren, som så overleveres mundtligt henne ved gruppen.

Fokus er i alle tre tilfælde elevernes matematikkommunikation.

10'er-rammer

Stofområde: Tal og algebra, Regnestrategier.

Matematiske kompetencer: Repræsentation og symbolbehandling.

Klassetrin: 0.-2.

Eleverne skal arbejde med 10'er-rammer til talbilleder og regnestrategier. Hvis man ikke har skumrammerne, som materialet her er bygget op om, kan man fx bruge æggebakker, eller bruge de tommer rammer på de sidste kopiark, som eleverne kan lægge tællebrikker på - eller farve felter i. 10'er-rammerne er gode at arbejde med i opbyggelsen af talbilleder, tællestrategier og begyndende regnestrategier. Der er 10 aktiviteter i materialet her.

Hvad var spørgsmålet?

Stofområde: Tal og algebra.

Matematiske kompetencer: Ræsonnements- og tankegangskompetencen.

Klassetrin: 3.-10.

Eleverne sættes i rollen som dem, der skal formulere spørgsmål i matematik på baggrund af nogle elevsvar. Aktiviteten udfordrer tankegangskompetencen, der handler om, hvilke typer af spørgsmål og svar, der er karakteristiske for matematik.

I forlængelse af denne aktivitet kan man blive i genren og lade eleverne udforme svar til hinanden, som der skal udarbejdes spørgsmål til.

Hvad betyder = ?

Stofområde: Tal og algebra, Regnestrategier.

Matematiske kompetencer: Repræsentation og symbolbehandling.

Klassetrin: 3.-5.

Eleverne skal regne og undersøge regneudtryk, hvor lighedstegn optræder i forskellige roller. Lighedstegnet kan forstås som en opfordring til at regne ud og skrive et resultat. Lighedstegnet kan også opfattes som et ligevægtstegn som indikerer, at der skal være det samme på begge sider af lighedstegnet, og man skal derfor tænke relationelt om de udtryk, der er på begge sider af lighedstegnet. Lighedstegnet kan også opfattes som en tildelingstegn, der tildeler en bestemt værdi til noget, som man efterfølgende skal regne med. Eleverne skal både regne opgaver og selv opstille opgaver, hvor de bruger de forskellige betydninger af lighedstegnet. Lad eleverne løse hinandens opgaver.

Blue-Bot i indskolingen

Stofområde: Geometri og måling, Placeringer og flytninger.

Matematiske kompetencer: Ræsonnement.

Klassetrin: 0.-3.

Eleverne laver forskellige undersøgelser og aktiviteter med Blue-Bot. Kopiarkene er med tekst, der for nogle elever kan være for svær at læse, så man skal gennemgå den fælles i klassen.

Rosetter i GeoGebra

Stofområde: Geometri og måling, Geometrisk tegning, Placeringer og flytninger.

Matematiske kompetencer: Kommunikation, Hjælpemiddel.

Klassetrin: 1.-10.

På kopiarkene her arbejder eleverne med at lave rosetter i GeoGebra ud fra instruktioner i skærmoptagelser. Eleverne skal derfor enten selv kunne afkode opbygningen af rosetten eller kunne følge en instruktion.

Eleverne arbejder primært med flytteværktøjerne og de grundlæggende værktøjer Polygon, Linjestykke, Halvcirkler, Cirkler, Cirkeludsnit og lign.

Det er oplagt at lade eleverne lave deres egne rosetter efterfølgende og måske lave udstillinger af dem i klassen med infokort om deres matematiske egenskaber.

Kvadratkunst og mønstre i GeoGebra

Stofområde: Geometri og måling.

Matematiske kompetencer: Hjælpemiddel.

Klassetrin: 1.-10.

På kopiarkene her arbejder eleverne med at udtrykke sig æstetisk vha. det digitale hjælpemiddel GeoGebra. Der er forskellige niveauer og tilgange på de tre kopiark, men med justeringer og fælles gennemgang af aktiviteterne, bør man kunne bruge dem fra 1. til 10. klasse. I indskolingen skal man evt. springe teksten over eller læse den sammen.

Det kan være særligt motiverende at printe elevernes produkter ud og sætte dem sammen til en art wall og holde fernisering. Når man bruger et digitalt hjælpemiddel som GeoGebra, kan man komme frem til nogle ret professionelt udseende produkter, hvilket kan motivere en del elever.

Tabeltræning - Udematematik

Stofområde: Tal og algebra

Klassetrin: 2.-5.

Kort til tabeltræning. Hvert ark har en tabel med gangestykker fra 0-11, som passer sammen, sådan at hvis kortene er fordelt kommer man alle gangestykker og kort igennem.

Klip kortene ud og laminer dem evt.

Del eleverne i grupper og giv hver gruppe en tabel med kort de skal fordele mellem sig. Der kan være op til 12 elever i en gruppe. Eleverne bør starte stående i en oval - eller rundkreds - eller med god afstand mellem sig, dog så alle kan høre hinanden.

En elev starter - det kan være hvem som helst - med at spørge: Hvem har og så det gangestykke, der står på kortet. Eleven med svaret svarer: Jeg har og så resultatet på gangestykket. Spørger så videre: Hvem har osv. Når man har sagt både resultat og gangestykket på ens kort, må man evt. sætte sig ned .

Matematikjagt - Udematematik

Stofområde: Tal og algebra, Geometri og måling

Matematiske kompetencer: Repræsentation og symbolbehandling

Klassetrin: 1.-3.

Matematikjagt er en aktivitet, hvor eleverne skal rundt på skolen eller i nærområdet og finde matematik af forskellig slags.

I pdf'en har vi samlet forskellige kopiark, inden for de forskellige stofområder, så man kan vælge ud efter behov eller bruge dem alle samlet.

Sidst i dokumentet er der en uddybning af kopiarkene og forslag til brug.

Kan det passe?

Stofområde: Tal og algebra

Matematiske kompetencer: Problembehandling

Klassetrin: 0. - 3.

Her er tre små 'Kan det passe?' opgaver. Eleverne skal til hver opgave forholde sig til Kan det passe-udtrykket og begrunde hvorfor det kan eller hvorfor det ikke kan passe ved at skrive, regne og/eller tegne i rammerne ved siden af. Svaret er aldrig ja eller nej. Men ja, fordi... eller nej, fordi...

Læg evt. op til at eleverne selv laver Kan det passe?-udfordringer til hinanden.

Spejling - udematematik

Stofområde: Geometri og måling

Matematiske kompetencer: repræsentation

Klassetrin: 0. - 3.

Spejlingsstopdans. Eleverne skal fysisk spejle hinanden. Det kan gøres med god afstand til hinanden, og hvis eleverne på et tidspunkt må arbejde tættere sammen igen, kan man lade eleverne lave figurer 4 og 4, hvor de 2 og 2 over for hinanden skal spejle dem på den anden side af spejlet.

Symmetrijagt. Eleverne skal finde ting med spejlingssymmetri omkring skolen eller på skolen. Hvis man har tablets, kan eleverne tage billeder af de ting, de finder. Ellers kan de tegne dem og ordne efter antallet af spejlingsakser. Lad også eleverne tegne ting, som ikke har spejlingssymmetri.

Talstafet 1 - 100 - udematematik

Stofområde: Tal og algebra

Matematiske kompetencer:

Klassetrin: 0. - 3.

Talkort fra 1 - 100 med billeder, som man kan klippe ud, laminere og sætte en snor i og bruge på forskellige måder. Billederne er tænkt som kontrol af elevernes svar. Jeg har justeret lidt i beskrivelserne for at tage hensyn til smitterisikoen og minimere kontakt med kortene.

Mulige varianter aktiviteter:
Kortene hænges op på et område på skolen. I disse tider bør du gøre det selv, men udenfor smitteperioden kan du give eleverne 5 - 10 kort hver, de hænger op og skal tage ned igen bagefter.
Eleverne skal i hold på 3 - 4 personer finde bestemte tal. Det kan fx ske ved:

  • Eleverne slår med en terning og skal finde tallet. Når det er fundet, kommer de tilbage til læreren, siger kontrolbilledet, og er det rigtigt, slår de (eller du) igen, lægger tallet til det sidste, og løber afsted igen. Læg op til, at de i øjeblikket kun rører kortene med en blyant eller pind.

  • Find hele 7-tabellen. Fordobling/halvering af det sidste tal.

  • Start på 100 og træk fra.

  • Slå antallet af 10'ere med en 10-sidet terning (fx 4 = 40), og find et tal, der kan afrundes til denne tier (fx 37).

  • Find kvadrattallene, fibonacci-tallene, trekanttallene, eller lign. Kan evt. bygges i centicubes samtidig som en del af stafetten.

  • Brug kortenes talværdier til fællesregn. Læreren siger et tal, som eleverne i grupperne skal forsøge at ramme med et regneudtryk. Man kan lave regler for regningsarter. Herefter har gruppen 2-3 minutter til at løbe ud og finde tre tal, der vil være gode i et regneudtryk, og tage dem med sig hen til gruppen (pga. smitte evt. blot skrive dem ned, når de har fået godkendt tallets billede af dig, så de slipper for at røre kort unødigt). Når tiden stopper, laver grupperne deres regnestykker, og er en gruppe fx 13 fra resultatet, får de 13 point. Det gælder om at få færrest point efter x antal runder.
    Resultaterne kan differentieres efter elevgruppen og fx holdes sig mellem 0 og 20 eller udvides til negative tal, brøkdele og decimaler, tre- og firecifrede tal.

  • Gruppebattle - To grupper henter tre kort til hinanden (pga. smitte kan man nøjes med at notere dem). Modstandergruppen må bruge tallene, som de har lyst, men skal nu ud og finde et tal, der giver mening i forhold til mindst to af de tre tal. Det kan fx være differensen mellem to af tallene, eller produktet af to af tallene plus det tredje tal, osv. Eleverne kan stilladseres i valg af talbehandling, men kan også blot selv være kreative. Billedet til tallet, gruppen finder, skal godkendes af lærer.

Brøkjagt - udematematik

Stofområde: Tal og algebra

Matematiske kompetencer: Repræsentation og symbolbehandling.

Klassetrin: 3.-6.

Brøkbrikkerne kan bruges på mange forskellige måder. Klip dem ud, laminer dem (hvis de skal være langtidsholdbare) og hæng dem op. Eleverne skal kunne se dem - og ikke nødvendigvis tage fat i dem.

Mulige spørgsmål:
Hvor mange forskellige brøker, kan I finde? Skriv dem ned på et stykke papir.
Hvor mange brøker, kan I finde, som er mindre end... større end...
Hvad er den mindste brøk, I kan finde?
Hvad er den største brøk, I kan finde?

Hvis eleverne har brøkbrikkerne i hænderne, kan eleverne arbejde med at lægge fx 3-5 af brøkbrikkerne efter størrelse.

Brug evt. Brøkjagt dokumentet her, men giv eleverne brøker, de skal finde større og mindre end. Det kan fx være en halv. Men for at læreren selv kan vælge, er der ikke sat en brøk på.

Vinkeljagt - udematematik

Stofområde: Geometri og måling

Matematiske kompetencer: Repræsentation og symbolbehandling.

Klassetrin: 0.-4.

Aktiviteten handler om, at eleverne lærer at identificere vinkeltyperne spids, ret og stump. De skal først undersøge kendetegn ved spidse, rette og stumpe vinkler i filen på linket eller QR-koden. Derefter skal de selv tegne vinkeltyperne og på jagt efter vinklerne på skolen.

Figurfølger - udematematik

Stofområde: Geometri og måling

Matematiske kompetencer: Repræsentation og symbolbehandling, Ræsonnement og tankegang.

Klassetrin: 0.-5.

Aktiviteten handler om, at eleverne bygge eller tegne deres egne figurfølger og forklare, hvordan systemet i deres figurfølge er. Hvordan vokser figurfølgen? Hvordan vokser de andres figurfølger? Eleverne kan tegne deres egen figurfølge efterfølgende.

Figurjagt - udematematik

Stofområde: Geometri og måling

Matematiske kompetencer: Repræsentation og symbolbehandling

Klassetrin: 0.-3.

Aktiviteten handler om, at eleverne skal lære navne på figurer i deres omverden. Eleverne skal finde forskellige figurer, og på den baggrund kan man tale om navne de geometriske figurer.

Hvis eleverne har en tablet, så de kan tage billeder af figurerne, de ser, kan de efterfølgende tegne oven på figuren, og fremstille deres egen udstilling af figurjagten.

Læreren kan også sende eleverne på jagt efter bestemte figurer. Fx find firkanter, rektangler, trekanter, cirkler osv. Så man sender eleverne ud efter bestemte figurer.

Tegn min figur

Stofområde: Geometri og måling

Matematiske kompetencer: Kommunikation og Hjælpemiddel.

Klassetrin: 0.-10.

Kommunikationsøvelse, hvor to eller flere elever i fællesskab skal finde ud af, hvordan en geometrisk figur kan konstrueres og formulere det, så en modtager kan forstå og udføre konstruktionen. Undervejs i aktiviteten opstår behov for et præcist geometrisk sprog blandt eleverne.

Aktiviteten kan med fordel laves i GeoGebra.

Figurer til udklip

Stofområde: Geometri og måling

Matematiske kompetencer: Kommunikation og hjælpemiddel..

Klassetrin: 0.-10.

Geometriske figurer til udklip.

Kan bruges på forskellige måder som fx

  • Tegn min figur - en elev trækker en figur og forklarer den til en anden, der konstruerer.

  • Hvordan kan den konstrueres? Makkerøvelse, hvor to elever trækker en figur, og diskuterer, hvordan den kan konstrueres.

  • Speak en forklaring. Hver elev vælger en figur, og indtaler en forklaring på, hvordan figuren kan konstrueres skridt for skridt. Man kan fx bruge optagemuligheden på Padlet.com.

Der er en pointe i, at eleverne i nogle af eksemplerne ikke kan se figuren, og derfor skal danne indre billeder af den.

Magiske klokkeslæt

Stofområde: Tal og algebra, Geometri og måling.

Matematiske kompetencer: Ræsonnement & tankegang.

Klassetrin: 1.-6.

Denne undersøgelse kan foldes ud omkring forskellige matematikfaglige områder, alt efter, hvad eleven mestrer. De kan bruge argumentation fra tal og algebra - fx palindromtal, tal, der vokser eller falder, men de kan også bruge argumentation fra flytninger fx spejlings- eller rotations-symmetri. Det er ikke forventeligt, at alle elever finder lige mange forskellige former for magiske klokkeslæt. Det handler om, at eleverne bruger matematik til at forklare, hvorfor deres valgte klokkeslæt er 'magiske'. Samt at undersøge, hvor mange gange i døgnet den slags klokkeslæt optræder. De kan her beregne sig frem, eller gå meget konkret til værks.

Undersøg figurer

Stofområde: Geometri og måling

Matematiske kompetencer: Problembehandling, Ræsonnement & tankegang.

Klassetrin: 3.-6.

Eleverne skal undersøge systematisk, hvordan areal og omkreds udvikler sig i forskellige geometriske figurer. De skal undersøge, om de kan få areal og omkreds til at blive lige store, samt om der en, flere eller ingen løsninger. Undersøgelsen tager udgangspunkt i cirkler og kvadrater, og herefter skal eleverne selv vælge at undersøge andre figurer. Her kan man fx dykke ned i rektangler eller regulære polygoner med flere end 4 sider.